Ramsløgpesto

Ramsløgpesto laves af ramsløgblade i stedet for basilikum og hvidløg, for planten smager selv af hvidløg. Pestoen kan laves med mandler eller solsikkekerner og er klar på få minutter. Men ramsløg kan forveksles med giftige planter, så plukning kræver omtanke. Derfor kommer sæson, regler og forvekslingsrisiko før opskrifterne.

Sæson: hvornår kan man plukke ramsløg?

Ramsløg kommer frem tidligt på foråret. Ifølge Naturstyrelsens skovguider for Geelskov og Stenderupskovene kommer planten op af jorden i marts, og bladene kan plukkes fra da. Blomstringen kommer senere på foråret, og de hvide, stjerneformede blomster gør planten let at kende, når den står i blomst. Bladene bruges frisk, så pestoen er en forårsret.

Hvor vokser ramsløg?

Ramsløg vokser som skovbundsplante i løvskov. Ifølge Haveselskabet foretrækker den kystnære løvskove og fugtig, skygget jord, og i Jylland findes den især mod øst. I Østdanmark kan hele skovområder blive hvide af blomsterne.

Hvornår kan man så ramsløg?

I haven sås ramsløgfrø om efteråret, for ifølge Haveselskabet skal frøene have kulde for at spire. Planten kan også deles, hvis man kender nogen, der har den. Haveselskabet advarer om, at ramsløg kan brede sig kraftigt, så den bør have sit eget hjørne i haven.

Plukkeregler

På statens arealer må man ifølge Naturstyrelsen samle naturens frugter til eget brug, altså ikke til videresalg, og i begrænset omfang, så der også er noget til andre. Naturstyrelsen skriver om ramsløg i Kongelunden, at man må høste til eget forbrug. Statens arealer kendes på røde pæle med Naturstyrelsens logo. I private skove gælder andre regler.

Vilde planter må ikke graves op. Bladene kan plukkes, men løgene bør blive i jorden. Skyl bladene grundigt, før de bruges.

Forvekslingsrisiko: giftige planter ligner ramsløg

Fødevarestyrelsen skriver, at ramsløg kan forveksles med liljekonval, høsttidløs og hvid foldblad, og at forvekslinger har ført til alvorlige forgiftninger og i nogle tilfælde dødsfald. Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om emnet peger på, at risikoen er størst, før liljekonvallen har sat blomster. DTU Fødevareinstituttet skriver, at risikoen især gælder i parker og på kirkegårde, hvor ramsløg kan vokse sammen med høsttidløs.

Plante	Duft	Blomst
Ramsløg	kraftig hvidløgsduft, når bladet nulres	hvide, stjerneformede, om foråret
Liljekonval	lugter ikke	hvide, klokkeformede, om foråret
Høsttidløs	dufter ikke af hvidløg	blomstrer om efteråret

Duftprøven er en hjælp, men den udelukker ikke forveksling, så følg disse forholdsregler hver gang:

• Nulr et blad mellem fingrene, og duft til det, hver gang. Bladet skal lugte tydeligt af hvidløg. Fødevarestyrelsen anbefaler netop duftprøven.
• Brug sanserne under hele plukningen, især før planterne blomstrer.
• Er der tvivl om et blad, så lad det blive stående.
• Symptomer efter at have spist liljekonval eller høsttidløs kan være opkast, diarré og påvirkning af hjerterytmen, og i værste fald kan det være livsfarligt. Ved mistanke om forgiftning kontaktes læge eller Giftlinjen.

Hvad kan bruges i stedet for ramsløg?

Uden for sæsonen, eller hvis man ikke vil plukke selv, kan pestoen laves af andet grønt og et lille fed hvidløg. Basilikum, persille og rucola kan alle bruges. Se basilikum pesto opskrift, persillepesto og pesto med rucola.

Opskrift: ramsløgpesto med mandler

Giver ca. 230 g:

• 60 g ramsløgblade
• 40 g mandler
• 40 g fintrevet parmesan
• 1 dl ekstra jomfruolivenolie
• 1 tsk citronsaft
• ½ tsk groft salt (smag til, for osten er salt)

Fremgangsmåde:

1. Skyl bladene, og dup dem helt tørre. Skær dem groft.
2. Hak mandlerne groft i blenderen med korte pulser.
3. Tilsæt ramsløg, salt og halvdelen af olien, og pulsér, til bladene er finthakkede.
4. Tilsæt resten af olien og citronsaften.
5. Rør osten i, og smag til.

Pinjekerner kan bruges i samme mængde i stedet for mandler. Om kernerne kan du læse på siden om pesto med mandler.

Opskrift: ramsløgpesto med solsikkekerner

Giver ca. 230 g:

• 60 g ramsløgblade
• 40 g solsikkekerner, gerne ristet let i en tør pande
• 40 g fintrevet hård ost
• 1 dl ekstra jomfruolivenolie
• 1 tsk citronsaft
• ½ tsk groft salt

Fremgangsmåden er den samme som ovenfor: kerner først, så ramsløg og olie, til sidst citron og ost. Solsikkekerner giver en mere neutral og lidt jordagtig smag end mandler. De er ikke nødder, men ved allergi bør man tale med sin læge og læse varedeklarationer. Se også nøddefri pesto.

Pestoen kan også laves uden ost. Se vegansk pesto.

Opbevaring

Ramsløgpesto er ikke varmebehandlet. Den skal i et rent, tætsluttende glas i køleskab ved højst 5 °C og bruges inden for 2–3 dage. Et tyndt lag olie øverst beskytter mod udtørring og mørk farve, men gør den ikke holdbar i længere tid. Hvidløg og krydderurter nedlagt i olie er forbundet med risiko for botulisme, hvis de opbevares for varmt. Derfor anbefales ramsløg i olie ikke som opbevaringsmetode her. Længere opbevaring hører hjemme i fryseren. Se opbevaring af pesto og frys pesto.

Andre ramsløgretter

Fødevarestyrelsen nævner, at ramsløg ofte bruges i pesto og salater. Af andre hverdagsretter kan man prøve:

• ramsløgsmør, hvor hakkede blade røres i blødt smør, som opbevares i køleskab eller fryser
• hakkede blade i kartoffelsalat i stedet for purløg
• en håndfuld hakkede blade rørt i suppen lige før servering
• blade på en sandwich eller i en omelet

Flere idéer til pesto findes på pesto opskrifter. Hovedsiden om emnet er pesto. Den røde pendant til de grønne varianter findes under rød pesto opskrift.